Hjemmet inviterer hjem

Følgende er første del af en samtale med sognepræst Flemming Baatz Kristensen om Inclusia-tanken. Anden del kan læses i Inclusia-magasinet, der udkommer online 7. juni.

Hjemmet inviterer hjem
”Det er meget vigtigt, at beboerne er med på den og synes, at det er sjovt, at det foregår på deres præmisser ”. Sådan siger sognepræst og nabo til Stefanshjemmet, Flemming Baatz Kristensen, om Inclusia-drømmen. Det er drømmen om, at ”almindelige mennesker” skal komme til Stefanshjemmets hjem for mennesker med fysiske og psykiske handicap.

Majsolen forfrisker ansigtet, mens forårsluften blæser håret bagud, så en frihedsfølelse automatisk kommer forrest i tankerækken. Fra Strandvejen i Aarhus med udsigten over bugten er redaktionen fra Inclusia-magasinet på vej ind i den hvide bygning hos 62-årige Flemming Baatz Kristensen.

Strandvejen er stedet, hvor der den sidste weekend i maj skal køres car race, og hvor Inclusia-drømmen begynder med deres svar på car race: kørestolsræs. Et ræs, der skal give glæde til deltagerne og andre beboere. Glæde, som Flemming Baatz også oplever, når han kommer som præst på Stefanshjemmet:

”Der er rigtig mange smil på Stefanshjemmet og sjove ting, der kalder på smil,” fortæller han og fortsætter:”Og den rare stemning får altid én til at føle sig velkommen.”

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>