Ræs med kørestole på Store Torv

Af Simone Nygaard Madsen

Der var fart over feltet på Store Torv i Aarhus, mandag eftermiddag, da en folk 3K studerende reklamerede for Inclusia’s kommende kørestolsræs. Med sig havde de to kørestole og en masse flyers. Folk i alle aldre passerede forbi og fik lov til at prøve at ræse mod hinanden. Den største gruppe af deltagere var børn og unge, som alligevel gik rundt og hang ud i Aarhus midtby. Ved at overvære dette arrangement var det tydeligt at se ungdommens konkurrence gener, og de ældres nonchalance som kom til udtryk med ordene ”Ellers tak. Det venter vi lidt med endnu”, når de blev spurgt om de ville dyste i en kørestol. De fleste dystede mod deres egne venner og der blev få gange også spurgt om de ville dyste mod en af de 3K studerende. Men dette tilbud var der ingen der tog imod.

Selvom dagen startede ud med regn, var de deltagende i godt humør på Store Torv. Der blev heppet og råbt på hinanden, og indbyrdes ”væddet” om hvem der først ville nå i mål. De 3K studerende fortæller, at arrangementet var bedre end forventet. De havde et par dage inden arrangementet givet et tip til pressen, og til deres store overraskelse dukkede der er ung journalist op fra Lokalavisen, som skulle dokumentere det. De oplevede også at få lov til at snakke med unge flygtninge, som efter en tur i kørestolene, meldte sig selv til at være frivillige til Inclusia-løbet.

Hvad kan du lære af handicappede?
Dette var spørgsmålet, som blev stillet på de uddelte flyers og som skulle vække eftertanke hos de forbipasserende. Arrangementet på Store Torv var nemlig ikke et tilfældigt ”Pop-Up event”, men et konkret ønske om at sætte fokus på Stefanshjemmets Inclusia løb.

Stefanshjemmet afholder d.  27. maj, i forbindelse med Classic Race, et kørestolsræs for hjemmets beboere. Dette er bl.a. for at skabe debat, fokus og inklusion, af de handicappede, i samfundet. ”Vi vil gerne prøve at lade folk ræse i kørestole for, at de kan få et lille indblik i hvor svært det er, og samtidig fortælle dem om Inclusia løbet og den store drøm”, fortæller en af de 3K studerende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>