Hvordan vi slipper af med de andre

Af Jens Dahl Mølgaard Madsen

Anders R. Klarlunds satiriske film ”Hvordan vi slipper af med de andre” fra 2007 afspejler det danske velfærdssamfund og borgerne heri.
I filmen møder vi Gerda og John, som er handicappede borgere, der ikke bidrager til samfundets velfærd, og de er derfor ”i vejen” og ”overflødige” i forhold til væksten og fremgangen i landet. Søren Pilmark gør det solidt i rollen som dømmende og udøvende major, der vurderer borgernes værdi og fjerner ’samfundsnasserne’ permanent.

Selvom filmen sætter konflikten på spidsen og skaber associationer til Nazi-Tyskland, har den dog en interessant vinkel ved at stille spøgsmålet: ”Hvornår er man menneske nok til at have værdi?”
Det er et spørgsmål, som jeg mener, er aldeles aktuelt i et samfund, hvor de stærkeste og mest højtråbende skaber dagsordenen. Styrke og indflydelse er blevet de skælsættende begreber, når det handler om markedets syn på menneskets værdi.
Med disse kerneidealer i nationen kan man diskutere, om vi i virkeligheden dræber de mennesker, der ikke hører under styrkeidealerne og normalitetsstandarterne. Vi dræber dem måske ikke fysisk som i filmen, men i stedet dræber vi deres menneskelige værdi ved at degradere dem til indflydelsesfattige snyltere.

Mit postulat er derfor, at vi har et velfærdsamfund, der dræner mangfoldigheden for ”dem, der ikke hører til”. Det gør vi ved at sende dem bag lukkede døre og håber, at dørene kan holde dem inde, så vi andre kan fortsætte vores meningsfulde stræben efter position og magt uden at blive forstyrret af ’de andre’.

Vi må derfor gøre op med disse strømninger og fokusere på vores kulturelle værdisæt. Lad os inkludere vores medborgerne. Og ved at kigge hindanden i øjnene vil vi opdage, at forskellen mellem ”os og dem” i virkeligheden ikke er så stor, som vi gør den til. Kort sagt: Lad os revidere vores værdigrundlag, så vi kan åbne dørene for mangfoldigheden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>